Domicil v/Jeppe Westrup, Vesterbrogade 90, 3. sal, 1620 København V
Telefon 2618 1227 - jw@domicil.dk

Læs mere om Domicils ydelser på www.domicil.dk



Termograferinger

jeppe westrup

Jeppe Westrup

Ring på
2618 1227 hvis du ønsker et tilbud fra Domicil

Find utæthederne i huset ved hjælp af termografering og tæthedsmåling

Et utæt hus er ikke alene koldt og ubehageligt – det er også alt for dyrt. Har du en fornemmelse af, at din varmeregning er større, end den burde være, kan du få lavet en tæthedstest af dit hus. Med en tæthedstest, også kaldet en blower door-test, kan du få testet, om dit hus er utæt. Hvis testen viser, at dit hus er utæt, er næste skridt at finde ud af, hvor det er, at varmen slipper ud. Kun på den måde kan du gøre noget ved utætheden – og dermed varmeregningen.

Undersøg huset med termografi

Med termografi kan man finde ud af, præcist hvor det er, at varmen siver ud af bygninger. Og dermed kan man opdage dårlige konstruktioner og forkert eller mangelfuld isolering.

Ved hjælp af et varmekamera, et såkaldt infrarødt-kamera, måler man temperaturen på overfladen. Det sker helt uden berøring. Man måler bølgelængden på den infrarøde varmeudstråling fra overfladen. Med termografering opfanger man strålingen, og det bliver så omsat til et billede.

På termobilleder viser de forskellige farver, hvor huset er varmt, og hvor det er koldt. De grønne og blå farver angiver kulde, mens de røde og gule farver viser varme. Og på den måde kan man altså se, hvor huset er utæt, og hvor der er kuldebroer.

Ved termografering skal der være en temperaturforskel på mindst 12 grader mellem den indvendige og udvendige væg. Termografering bør derfor foretages i vinterhalvåret.

Indvendige og udvendige termograferinger

Termograferinger kan bruges både udvendigt og indvendigt i bygninger, for utæthederne kan sidde overalt i tag, lofter, vægge, ydermure, vinduer og gulve.

Med termografering kan man finde kuldebroer, fejlkonstruktioner, der medfører varmetab, og man kan påvise mangelfuld isolering. En termografering kan altså hurtigt finde de steder i huset, hvor varmen siver ud, og kulden trænger ind.

Termografering generelt

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Korrekt anvendt kan termografi anvendes til at bestemme en overflades temperatur og – uden destruktive indgreb i konstruktionerne – påpege uhensigtsmæssige forhold i en bygnings klimaskærm.

Metoden er baseret på, at alle overflader udsender infrarød (IR) stråling.

Udstrålingen øges med stigende temperatur, men emnets overflade, dvs. emissivitet, påvirker også udstrålingen.

Et termografikamera måler IR-stråling fra et objekts overflade og omsætter dette til et billede af objektets overfladetemperatur.

Kvalitativ termografi sigter især på at få et billede af temperaturvariationerne på objektets overflade.

Kvantitativ termografi anvendes desuden til at bestemme de eksakte temperaturer på objektet. Dette kræver dog enten supplerende kontaktmålinger eller omfattende viden om fx overfladernes emissivitet og omgivelsernes temperatur.
I forbindelse med bygningstermografi er temperaturafvigelser og -forskelle oftest mest interessante.

Det er sjældent vigtigt, om et område er fx. 15,3 °C eller 15,7 °C. Derfor udføres især kvalitative termografiske undersøgelser.

Præcise temperaturmålinger anvendes især ved eftervisning af BR-krav eller temperaturkrav defineret i Alment teknisk fælles eje.

En undtagelse er overfladetemperaturer på vinduer, der skal eftervises ved beregning. Her kan termografi ikke benyttes som dokumentation.

I forbindelse med bygningsundersøgelser anvendes termografi typisk til at udpege byggefejl, afvigelser fra projektmateriale og kontrol af isoleringsarbejde, fx.:
  • kuldebroer
  • isoleringsfejl
  • indbygget fugt
  • utætheder i klimaskærmen
Termografi anvendes desuden til bestemmelse af overfladetemperatur med hensyn til risiko for kondens og skimmel.

Der er set en del eksempler på, at kuldebroer forveksles med utætheder i klimaskærmen.

Ved at kombinere den termografiske undersøgelse med etablering af undertryk i bygningen øges mulighederne for korrekt vurdering af bygningens tilstand.

På et termografibillede vil kuldebroer ofte fremstå med skarp afgrænsning, mens utætheder fremstår som ”tunger“, da den indsugede luft afkøler området omkring utætheden.

Termografering kan også anvendes til lokalisering af fx. gulvvarme, lækager i vand- og varmeanlæg samt registrering og vurdering af: 
  • varmefordeling i et gulvvarmeanlæg
  • overfladers temperatur med hensyn til risiko for kondens og skimmel
  • termiske påvirkninger i et rums opholdszone
  • overbelastning – eller uens belastning – af el-installationer
Kameraets opløsning er afgørende for hvor små områder med varierende temperatur, der kan opdages.

En opløsning på 320 × 240 pixels er oftest tilstrækkelig. Ved undersøgelser, som kræver stor detaljeringsgrad, kan en højere opløsning dog være nødvendig.

Det er vigtigt, at kameraet indstilles korrekt – især fokusering, emissivitet og den reflekterede tilsyneladende temperatur (omgivelserne) – også selvom der udelukkende måles temperaturforskelle.

Ud over korrekt betjening af kameraet anbefales, at bygningstermografi udføres af personer med byggeteknisk indsigt, så risiko for fejltolkninger reduceres.
 

Vejrforhold 

For at undgå måleforstyrrelser og opnå korrekte resultater skal: 
  • forskellen mellem ude- og indetemperatur være mindst 12 °C for ældre bygninger og mindst 15 °C for nye højisolerede bygninger
  • bygningsdele og konstruktioner have været uden solpåvirkning et halvt døgn før undersøgelsen – og under selve termograferingen
Termografering efter kuldebroer kan normalt kun udføres i perioden fra november til april. Sæsonen kan dog udvides ved øget indetemperatur.

Søgning efter utætheder i klimaskærmen ved hjælp af undertryk kan udføres ved mindre temperaturforskel.

Termografering udefra er behæftet med større usikkerhed end indefra – og usikkerheden øges af kraftig vind og ved ventilerede konstruktioner.

Bedømmelse og tolkning 

På et termografibillede fokuseres ofte på farvetoner i temperaturskalaens yderkanter.

Ved at indsnævre temperaturskalaen tydeliggøres områder med afvigende temperatur – men samtidig øges risiko for utilsigtet at påpege ”fejl“ uden reel betydning.

Derfor anbefales, at temperaturen på det termograferede emne omfatter såvel højeste og laveste temperatur på skalaen.

Præsentation af resultatet 

Rapportering af termografiresultater indeholder normalt: 
  • en kort beskrivelse af objektet, fx. bygningen eller bygningsdelen og undersøgelsens formål
  • en beskrivelse af temperaturer ude og inde samt vejrforhold
  • angivelse af emissivitet (benyttet ved termograferingen)
  • angivelse af, om der er etableret undertryk ved undersøgelsen, dvs., om der søges efter utætheder eller kuldebroer
For hvert termografibillede angives om og i givet fald hvad, der afviger fra det forventelige.

Utætheder, kuldebroer og isoleringsfejl 

Bemærk, at der ved termograferingen skal skelnes mellem utætheder og kuldebroer/isoleringsfejl.

Utætheder – og køling som følge heraf – skyldes ofte bygningens tæthedsplan, fx. utætheder i eller ved dampspærren, installationsgennembrydninger og murværk uden fyldte fuger.

Eksempler på termografier

termofoto udvendig facadeisolering

Kontrol af udvendig facadeisolering

termofoto skimmelsvamp

Kontrol af skimmelsvamp

termofoto facader ydervægge

Kontrol af facader

termofoto kuldebroer

Kontrol af kuldebroer (optaget i forbindelse etableret undertryk i bygningen)

termofoto ydervægge kuldebroer

Kontrol af kuldebroer

Hvis du ønsker yderligere oplysninger og evt. et tilbud, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 2618 1227 eller på mail jw@domicil.dk


© 1996 - 2016 Domicil

Toppen











































Domicil udfører ydelser i følgende områder:
1000 København K, 1550 København V, 1800 Frederiksberg C, 2000 Frederiksberg, 2100 København Ø, 2200 København N, 2300 København S, 2400 København NV, 2450 København SV, 2500 Valby, 2600 Glostrup, 2605 Brøndby, 2610 Rødovre, 2620 Albertslund, 2625 Vallensbæk, 2630 Taastrup, 2635 Ishøj, 2640 Hedehusene, 2650 Hvidovre, 2660 Brøndby Strand, 2665 Vallensbæk Strand, 2670 Greve, 2680 Solrød Strand, 2690 Karlslunde, 2700 Brønshøj, 2720 Vanløse, 2730 Herlev, 2740 Skovlunde, 2750 Ballerup, 2760 Måløv, 2765 Smørum, 2770 Kastrup, 2791 Dragør, 2800 Kongens Lyngby, 2820 Gentofte, 2830 Virum, 2840 Holte, 2850 Nærum, 2860 Søborg, 2870 Dyssegård, 2880 Bagsværd, 2900 Hellerup, 2920 Charlottenlund, 2930 Klampenborg, 2942 Skodsborg, 2950 Vedbæk, 2960 Rungsted Kyst, 2970 Hørsholm, 2980 Kokkedal, 2990 Nivå, 3000 Helsingør, 3050 Humlebæk, 3060 Espergærde, 3070 Snekkersten, 3080 Tikøb, 3100 Hornbæk, 3120 Dronningmølle, 3140 Ålsgårde, 3150 Hellebæk, 3200 Helsinge, 3210 Vejby, 3220 Tisvildeleje, 3230 Græsted, 3250 Gilleleje, 3300 Frederiksværk, 3310 Ølsted, 3320 Skævinge, 3330 Gørløse, 3360 Liseleje, 3370 Melby, 3390 Hundested, 3400 Hillerød, 3450 Allerød, 3460 Birkerød, 3480 Fredensborg, 3490 Kvistgård, 3500 Værløse, 3520 Farum, 3540 Lynge, 3550 Slangerup, 3600 Frederikssund, 3630 Jægerspris, 3650 Ølstykke, 3660 Stenløse, 3670 Veksø Sjælland, 4000 Roskilde, 4030 Tune, 4040 Jyllinge, 4050 Skibby, 4060 Kirke Såby, 4070 Kirke Hyllinge, 4100 Ringsted, 4130 Viby Sjælland, 4140 Borup, 4160 Herlufmagle, 4171 Glumsø, 4173 Fjenneslev, 4174 Jystrup Midtsj, 4180 Sorø, 4190 Munke Bjergby, 4200 Slagelse, 4220 Korsør, 4230 Skælskør, 4241 Vemmelev, 4242 Boeslunde, 4243 Rude, 4250 Fuglebjerg, 4261 Dalmose, 4262 Sandved, 4270 Høng, 4281 Gørlev, 4291 Ruds Vedby, 4293 Dianalund, 4295 Stenlille, 4296 Nyrup, 4300 Holbæk, 4320 Lejre, 4330 Hvalsø, 4340 Tølløse, 4350 Ugerløse, 4360 Kirke Eskilstrup, 4370 Store Merløse, 4390 Vipperød, 4400 Kalundborg, 4420 Regstrup, 4440 Mørkøv, 4450 Jyderup, 4460 Snertinge, 4470 Svebølle, 4480 Store Fuglede, 4490 Jerslev Sjælland, 4500 Nykøbing Sj, 4520 Svinninge, 4532 Gislinge, 4534 Hørve, 4540 Fårevejle, 4550 Asnæs, 4560 Vig, 4571 Grevinge, 4572 Nørre Asmindrup, 4573 Højby, 4581 Rørvig, 4583 Sjællands Odde, 4591 Føllenslev, 4592 Sejerø, 4593 Eskebjerg, 4600 Køge, 4621 Gadstrup, 4622 Havdrup, 4623 Lille Skensved, 4632 Bjæverskov, 4640 Faxe, 4652 Hårlev, 4653 Karise, 4654 Faxe Ladeplads, 4660 Store Heddinge, 4671 Strøby, 4672 Klippinge, 4673 Rødvig Stevns, 4681 Herfølge, 4682 Tureby, 4683 Rønnede, 4684 Holmegaard, 4690 Haslev, 4700 Næstved, 4720 Præstø, 4733 Tappernøje, 4735 Mern, 4736 Karrebæksminde, 4750 Lundby, 4760 Vordingborg, 4771 Kalvehave, 4772 Langebæk, 4773 Stensved, 4780 Stege, 4791 Borre, 4792 Askeby, 4793 Bogø By, 4800 Nykøbing F, 4840 Nørre Alslev, 4850 Stubbekøbing, 4862 Guldborg, 4863 Eskilstrup, 4871 Horbelev, 4872 Idestrup, 4873 Væggerløse, 4874 Gedser, 4880 Nysted, 4891 Toreby L, 4892 Kettinge, 4894 Øster Ulslev, 4895 Errindlev, 4900 Nakskov, 4912 Harpelunde, 4913 Horslunde, 4920 Søllested, 4930 Maribo, 4941 Bandholm, 4943 Torrig L, 4944 Fejø, 4951 Nørreballe, 4952 Stokkemarke, 4953 Vesterborg, 4960 Holeby, 4970 Rødby, 4983 Dannemare, 4990 Sakskøbing